Vi anvender cookies

Vi bruger egne cookies og cookies fra tredjeparter til at få siden til at fungere, huske dine indstillinger, lave statistik og vise dig relevant markedsføring. Giver du samtykke, behandler vi de personoplysninger, som cookies indsamler. Læs mere i vores cookiepolitik, hvor du også altid kan trække dit samtykke tilbage.

Vælg nedenfor, hvilke typer cookies du vil tillade.

Køb 3 Farveprøver for 149 kr. og få refunderet beløbet næste gang du køber maling
Valgt ordre:
Ordre
Guides
Kontakt R2
Menu
Trustpilot Trustpilot
Tjek Kundeservice 28 99 50 14
Tjek Hurtig levering 1-3 hverdage
Tjek Prismatchpå alle varer

Loftmaling

Hvorfor en særlig loftmaling?

Et loft får meget lys fra vinduerne, og modlys er nådesløst: det afslører selv små overgange og rullestriber. En god loftmaling har en høj sammenflydning, så den flyder ud, inden den tørrer, og du slipper for at se hvert rullespor.

En mat overflade med lavt genskin skjuler også de små ujævnheder, der næsten altid er i et loft. Jo mere lys der kastes tilbage, jo tydeligere ser du dem.

Jotun LADY Perfection (glans 2, helmat) er udviklet specielt til lofter. Den drypper og sprøjter ikke, når du ruller, og dækkeevnen er god nok til, at to strøg normalt er nok for et skjoldfrit resultat.

Vælg den rigtige Jotun loftmaling

Underlaget og rummet afgør, hvilken maling du skal bruge. Her er de mest almindelige situationer:

  • Glat gipsloft i tørre rum: Jotun LADY Perfection (glans 2, helmat) er det oplagte valg. God dækkeevne, flyder godt ud og giver et ensartet resultat.
  • Samme supermatte udtryk på væg og loft: Jotun LADY Pure Color (glans 1) kan bruges på lofter og giver en næsten støvmat overflade. Den finder du også under Jotun vægmaling.
  • Væg og loft med samme spand til en lavere pris: JOTUN Væg og Loft (glans 5) er en 2-i-1 maling, der dækker begge flader i tørre rum og gør malerarbejdet enklere. Et økonomisk valg til opgaver, hvor LADY-seriens premium-kvalitet ikke er nødvendig.
  • Badeværelsesloft: Her bruger du også Jotun LADY Perfection (glans 2) og ikke vådrumsmaling.
  • Træloft og panelloft: Ubehandlet træ skal forbehandles med Knast- og Spærregrunder, så knaster ikke slår igennem malingen. Derefter kan du sagtens bruge en almindelig loftmaling som Jotun LADY Perfection. Vil du have en ekstra glat og jævn overflade, kan du i stedet bruge Jotun LADY Supreme Finish, som er Jotuns maling til træværk som lister, døre og vinduer. Den flyder bedre sammen end en loftmaling, men er også en dyrere løsning. Den finder du under Jotun liste-, dør- og vinduesmaling.

Hvidt eller farvet loft?

Jotuns farveeksperter kalder loftet den femte væg. En lysere farve får loftet til at virke højere, en mørkere farve gør rummet lavere og hyggeligere. Maler du loftet i samme farve som væggene, smelter de to flader sammen til et sømløst rum.

Loftet behøver ikke have samme undertone som væggene. Oftest maler man loftet helt hvidt eller tone i tone med væggene.

Jotun LADY Perfection kan tones i mange farver. Find din loftfarve i vores farvevælger.

Lys, glans og loftets farve

En farve ser forskellig ud morgen, eftermiddag og aften, og nordvendte rum får et køligere lys end sydvendte. Det betyder, at den farve, du har valgt på skærmen, kan se anderledes ud hjemme.

Et helmat loft med lavt genskin ser roligt ud, også når solen står direkte ind ad vinduet. Test farven på et prøvefelt på ca. 50 x 50 cm, og se det på alle tidspunkter af dagen. Mal gerne prøvefeltet med den maling, du skal bruge på loftet, så du ser farven i den rigtige glans.

Hvor meget loftmaling skal jeg bruge?

Regn med ca. 8-10 m² pr. liter pr. strøg, og Jotun anbefaler to strøg. Et loft på 4 x 5 meter er 20 m² og kræver ca. 4-5 liter til begge strøg.

Mål loftet op, og bestil nok til begge strøg, så du ikke løber tør midt i anden gang. Farven blandes til din ordre, og tonet maling kan ikke returneres.

Sådan maler du loftet

Vask først loftet med BESMA MAXI 3 vægrens, så overfladen er ren og tør. Afdæk gulv og møbler, før du maler.

Sæt malertape langs vægge og lister, så du får en skarp afgrænsning. Mal kanten med en pensel, og brug derefter en malerrulle på et teleskopskaft, så du kan stå oprejst og arbejde med hele kroppen i stedet for at strække dig. Husk altid at bruge maling fra samme spand til både kanter og flader.

Start ved den ene væg og mal i baner på ca. 2 meter. Arbejd vådt i vådt, så den næste bane lapper over den forrige, mens malingen stadig er frisk. Det er sådan, du undgår synlige overgange og får en ensartet overflade. Kom godt med maling på rullen, men lad den ikke dryppe.

Rummet skal have mindst 10 grader, når du maler. Jotun LADY Perfection kan males over efter ca. 3 timer. Rens pensler og ruller med Svupp Penselrens, når du er færdig.

Har du spørgsmål undervejs, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice.

Ofte stillede spørgsmål om loftmaling

Kan jeg bruge vægmaling på loftet?

Ja, fx Jotun LADY Pure Color (glans 1) eller JOTUN Væg og Loft (glans 5). Vi vil dog altid anbefale Jotun LADY Perfection, fordi den er nemmere at arbejde med. Den er åben lidt længere tid, så den når at flyde sammen og udjævne sig, før den tørrer. Det giver færre striber i modlys.

Hvilken glans skal loftmaling have?

Et loft skal være mat, så det ikke kaster lys tilbage og viser ujævnheder. Glansgraden afgør, hvor meget lyset reflekteres: jo lavere tal, jo mere mat. Jotun LADY Perfection har glans 2, som er helmat.

Hvilken loftmaling skal jeg bruge i badeværelset?

Her bruger vi Jotun LADY Perfection (glans 2), ligesom i resten af hjemmet.

Kan jeg male loftet i en farve?

Ja. Jotun LADY Perfection kan tones i mange farver. Find din farve i vores farvevælger, eller kontakt vores kundeservice, hvis du er i tvivl. Findes farven ikke i Jotun LADY Perfection, kan du i stedet bruge Jotun LADY Pure Color.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gode råd og vejledning
  • Husk Fragt fra 69 kr.
  • Husk Levering 1-3 hverdage
  • Husk Godkendt af E-mærket
  • Husk Prismatch på alle varer
 betingelserne
Indkøbskurv
Total